Velkommen til Horsens Planportal
2015-16 - Erhverv, Erhvervsbyvej, Horsens

FORSLAG

Baggrund & formål

Hvad er en lokalplan?

Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen.

En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område. Ifølge Lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemdk.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området.

En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen består bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger.

Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser.

Baggrund for lokalplanen

Lokalplanområdet har i mange år været udlagt som interesseområde for byudvikling til erhverv, og en del af arealet er omfattet af Lokalplan 240, Lokalplan for erhvervsområde beliggende ved Vejlevej, 2006.

Det har imidlertid vist sig, at den gældende lokalplan kun har kunnet realiseres i mindre omfang. På tidspunktet for denne revision er det kun den nordvestlige del i delområde A samt den sydøstlige del af delområde B som er udnyttet. For at kunne realisere den resterende del af området har det vist sig, at der er et behov for at ændre områdeinddelingen og inddrage ekstra areal til byzone, hvilket sker med denne lokalplan.

Arealet som inddrages til byzone er ca. 3.7 ha.

 

Formål

Området ligger dels i byzone og dels i landzone.

Den del som ligger i byzone er omfattet af lokalplan 240, som erstattes med denne plan.

Lokalplanområdet er delvist udbygget med vejnet og enkelte erhvervsvirksomheder.

Med lokalplanen inkluderes et areal mod øst til delområde A, ligesom områdeinddelingen internt i området revideres.

Der kan ikke placeres virksomheder med særlige beliggenhedskrav i forhold til støj i lokalplanområdet, og der kan ikke gives tilladelse til placering af virksomheder med udledning af processpildevand.

Formålet med lokalplanen er at:

fastlægge rammer for områdets anvendelse til erhvervsområde

sikre en grøn parkbeplantning med træer og buske i delområde A og B

sikre et naturområde i delområde C

overføre en del af området fra landzone til byzone

give mulighed for en nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Matrikel 34b, Oens by, Ølsted

Området set mod nord, med Erhvervsområde Syd, vest for Vejlevej, og Horsens i bagrunden mod nord.

 
 
 
 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer