Velkommen til Horsens Planportal
2015-14 - Boliger, Ørnstrup Møllevej, Horsens

VEDTAGET

Miljøscreening

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Teknik og Miljø har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter Planlovens bestemmelser om miljøvurdering.  

Afgørelse og begrundelse

Forvaltningsmæssig afgørelse:

Som hovedhensyn for afgørelsen har Teknik og Miljø vurderet planens mulige påvirkning af trafik, natur, afledning af regnvand og geografiske omfang.

Nærværende lokalplan vil ikke medføre væsentligt ændret indvirkning på disse forhold.

 

Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:

Lokalplanen stiller skærpede krav til rensning af regnvand til Dallerup Sø, da Dallerup Sø er udpeget af Statens Vandplaner 2010-2015 til restaurering.

Lokalplanen kan realiseres uden at skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området eller medføre tilstandsændringer i § 3-beskyttede naturområder. 

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 3, stk. 1.nr. 3.

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer