Velkommen til Horsens Planportal
2015-14 - Boliger, Ørnstrup Møllevej, Horsens

VEDTAGET

Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.

Hovedstruktur

Vision

Af Kommuneplan 2013 fremgår det i afsnittet naturen og natur i byerne at:
Der skal i højere grad etableres natur som en integreret del af nye byområder, og der skal arbejdes for at skabe tilgængelighed fra eksisterende og fremtidige byområder til naturen. Borgernes sundhed er tæt knyttet til mulighederne for bevægelse. Blandt andet derfor er det ønsket at styrke de rekreative og fysiske udfoldelsesmuligheder i boligområderne og andre byområder.

Bymønster og byroller

Udgangspunktet for Horsens Kommunes bymønster er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter.

Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanens hovedstruktur, da der i lokalplanen sikres mulighed for at sikre byvæksten, ved at udlægge området til etablering af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i forlængelse af eksisterende boligbebyggelse i Tyrsted. Samtidig styrkes områdets eksisterende kvaliteter gennem en sikring af grønne gennemgående bånd med stier, beplantning og afstand til beskyttet natur. Nye regnvandsbassiner, der er landskabeligt bearbejdet, med permanent vandspejl vil tilføje området rekreativ værdi.

 

 

 

Kommuneplanens retningslinjer 

Husdyrproduktioner i by- og byudviklingsområder

Ifølge Husdyrloven er det ikke tilladt at etablere nyanlæg eller udvide eksisterende husdyrbrug, som giver anledning til øget forurening i kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone­ eller sommerhusområder.

Når kommunen modtager en ansøgning om udvidelse af et større husdyrbrug, som ikke giver anledning til øget gene, skal det konkret vurderes, om udvidelsen vil være i strid med den fremtidige anvendelse i det pågældende område.
De forhold, der skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, tidshorisonten for ind­ dragelse af området til byudvikling, arronderingsforhold m.m.

Ved udvidelse og ændring af husdyrbrug tæt på by- og byudviklingsområder skal hensynet til byernes muligheder for udvikling på den ene side og hensynet til landbrugets investeringssikker­hed på den anden side nøje vurderes.

Der er således foretaget en afvejning mellem ønsket om at få en sammenhængende byudvikling kontra ønsket om at sikre et eksisterende husdyrbrugs overlevelsesmuligheder/investeringssikkerhed.

Rammer

Lokalplanen er omfattet af kommuneplanramme HR.01.B.43. og HR.01.B.40

Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, Åben-lav og tæt-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende formål. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanen.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer