Velkommen til Horsens Planportal
2015-14 - Boliger, Ørnstrup Møllevej, Horsens

VEDTAGET

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er at
 
1.1fastlægge områdets anvendelse til boligformål som åben-lav og tæt-lav bebyggelse,
 
1.2fastlægge retninglinjer for bebyggelsens  og fællesarealernes udformning og placering,
 
1.3de eksisterende naturelementer og udlagte regnvandsbassiner skal indpassses i bebyggelsen som del af de rekreative elementer og i sammenhæng med udlagte grønne arealer,
 
1.4sikre etablering af et vej - og stisystem, der dels binder boligområdet sammen internt, dels kobler området sammen med omkringliggende natur- og boligområder, efter principperne i illustrationsplanen,
 
1.5overføre området fra landzone til byzone.
 
Horsens Kommune ønsker, at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for etablering af et nyt boligområde i den sydlige del af Horsens for at sikre byvæksten i Horsens Kommune.
Ideen er at skabe et sammenhængende boligområde med en varieret boligsammensætning i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i henhold til Horsens kommunes bosætningsstrategi.
 
I Horsens Kommunes bosætningsstrategi fremgår det, at Horsens Kommune vil arbejde for et mere differentieret udbud af boliger og boliggrunde i kommunen, som matcher forskellige målgruppers behov. Der skal ske en styrkelse af de særlige kendetegn ved de enkelte områder, og der skal arbejdes på at øge tilgangen til naturherlighederne.
Med afsæt i Horsens Kommunes bosætningsstrategi vil lokalplanen styrke områdets eksisterende kvaliteter ved at fortsætte den eksisterende bolig og servicestruktur og forstærke områdets eksisterende grønne træk, gennem placering af bebyggelse, beplantning, veje og rekreative arealer.
 
Lokalplanområdet ligger nord for et let bølget landskab, der rummer flere både små og større vådområder. I lokalplanen vil denne karakter forstærkes ved udlæg af flere landskabelig tilpassede regnvandsbassiner i varierende størrelse. Bassiner vil give boligområdet en grøn og rekreativ værdi og samtidig formidle overgangen til det åbne land.
Boligområdet skal etableres i forlængelse af eksisterende servicefaciliteter, som skole, indkøb, daginstitution, idrætsfaciliteter og rideskole, men samtidig være en ny struktur, der rummer grønne rekreative rum mellem bebyggelsen.
Lokalplanen omfatter et areal på ca. 43 ha, hvor der gives mulighed for ca. 250-300 boliger.
Udstykningen skal skabe visuelle og fysiske forbindelser til det omgivende landskab, bebyggelse og servicefunktioner. Derved tilføres både lokalplanområdet og omgivelserne rekreative værdier, da landskabet og dets muligheder åbnes for såvel beboere og offentligheden. Samtidig tilføjes området som helhed større bevægelsesmuligheder.
 
2.1Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr.nr.7a, 7x, 8a, 8be, 8bi, 9c, 10a,10q og del af 7000ax Tyrsted By, Tyrsted og alle parceller der udstykkes herfra.
 
2.2Området ligger i landzone og overføres med denne lokalplan til byzone.
 
2.3Området opdeles i delområder som vist på kortbilag 2.
 
3.1Lokalplanområdet kan anvendes til helårsboliger, grønne friarealer, regnvandsbassiner, samt veje og stier.
 
3.2Område kan anvendes til åben-lav og/eller tæt-lav boligbebyggelse med fælles friarealer. Området kan også anvendes til sokkelhuse på storparceller. 
  
3.3Der kan indenfor området indpasses nødvendige mindre bygningsanlæg i op til 30m² til fællesforsyningsanlæg m.m.
 
3.4Der er adgang til lokalplanområdets veje, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
 
 
 
Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til boligformål enten som parcelhuse, sokkelhuse eller som tæt-lav bebyggelse, så udstykningen og bebyggelsen følger de principper, som lokalplanen fastlægger for udbygningen af området.
 
Tæt-lav kan være dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse, klyngehuse og gårdhuse.
Sokkelhuse har kun et lille stykke jord omkring huset, som hører til huset. Resten af området er en storparcel, man deler med andre. Boformen er et alternativ til det typiske parcelhus.
Der kan etableres legeplads, mindre boldbaner og uformelle mødesteder for områdets beboere i de fælles friarealer.

Friarealer mod syd kan rumme regnvandsbassiner, der tilpasses terrænet med en landskabelig bearbejdning.
Bebyggelsen skal følge principperne, der vises på kortbilag 3 og 4.



4.1Der må udstykkes i princippet som vist på kortbilag 3 og 4.
 
4.2Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en størrelse på mindst 400 m², og grunde til åben-lav boliger må udstykkes med en maximum grundstørrelse på 1000 m². Andel af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen.
 
4.3Den resterende del af området, der ikke udstykkes til parceller som beskrevet i § 4.2 og vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold, overgår til grundejerforeningen/grundejerne som privat fællesareal og må ikke siden udstykkes eller bebygges.
 
Ingen bestemmelser.
5.1Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Bjerrevej, ad en ny fordelingsvej, som vist på illustrationsplanerne.
 
5.2Fordelingsvejen, Højagergårdsvej, udlægges og anlægges som offentlig vej.
 
5.3Øvrige veje og stier udlægges og anlægges som private fællesveje/-stier.
 
5.4Fordelingsvejen som tilsluttes Bjerrevej udlægges i en samlet bredde på 26 m. Vejen udlægges som en allé med seljerøn i begge vejsider. Centralt i udstykningen bliver alléen til en rambla hvor vejmidten er græs og forårsløgs beplantet med japanske kirsebærtræer. Overgangene mellem fordelingsvejen og de grønne kiler skal markeres med et skift i belægningen.
 
5.5Højagergårdsvej udlægges i en samlet bredde på 18-26 m, hvoraf de 6 m er kørebaneareal, 2 – 4 m er rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og de enkeltrettede fællesstier, de  2,5 m er enkeltrettede fællesstier langs begge vejsider og de 1,5 – 3,5 m er yderrabatter mellem vejanlægget og de tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer langs begge vejsider. Fordelingsvejen udlægges til middel hastighed (50 km/t)
 
5.6Der kan etableres en eller flere underføringer til gående og cykler under fordelingsvejen.
 
5.7Der skal etableres åbne grøfter/kanaler til regnvand  langs fordelingsvejene. 
 
5.8De primære lokalveje/stamvejene der tilsluttes fordelingsvejen udlægges i en samlet bredde på 14 – 16 m, hvoraf de 6,5 m er kørebaneareal, 2 – 3 m er rabatareal langs den ene vejside mellem kørebane og fortovsarealet, 2 m er fortovsareal langs den ene vejside og de 2 - 3 m er yderrabat mellem fortovet i den ene vejside og yderrabat i den anden vejside mellem vejanlægget og de tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer. Stamvejene udlægges til lav hastighed (30 – 40 km/t) 
 
5.9Der skal etableres regnbede langs de primære lokal veje. 
 
5.10De sekundære lokaleveje/boligvejene der tilsluttes fordelingsvejen/stamvejene udlægges i en samlet bredde på 8 - 10 m, hvoraf de 5,5 m er kørebaneareal, 1 – 3 m er rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og de tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer langs begge vejsider. Boligvejene udlægges afhængig af udformning til lav hastighed (30 – 40 km/t)
 
5.11Der skal anlægges stiforbindelser jf. illustrationsplanerne. Stierne udlægges i minimum 5 m bredde og befæstes i 2- 3 m bredde.
 
5.12Belægningsmaterialer:
Kørebaner udlægges med fast kørebanebelægning (asfalt)
Ved ramblaen markeres overgangen til de grønne kiler med et skift i belægning.
Fællesstier udlægges med fast belægning i asfalt eller betonbelægningssten.
Fortove udlægges med fast belægning i betonfliser og granit.
Rabatter udlægges som græsrabatter eller græsarmering.
Stier, der anlægges i grønne passager, skal udlægges i grus/slotsgrus.
Overkørsler udlægges i jævn belægning i betonstens/tegl eller granitbelægning. Der må kun etableres én overkørsel til hver parcel, med en maksimal bredde på 6 m. Der må ikke være direkte vejadgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til stamvejene eller fordelingsvejen.
 
5.13Opkørsler til den enkelte parcel skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for husholdningsaffald, herunder AT vejledning D.2.24 nyeste udgave (Indretning og brug af dagrenovationssystemer)
 
5.14Vej- og stiprojektet skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene. (Der henvises til vejledningen terrænreguleringer udarbejdet af Teknik og Miljø)
 
5.15I alle blinde vejender skal der etableres vendemulighed for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.) jf. vejreglerne.
 
5.16Ved vejtilslutninger skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne i kryds må der således ikke plantes hække eller etableres rækværker, plantestensmure eller lignende med en højde over 0,8 meter.
 
5.17Der skal etableres vej-/stibelysning på vejene/stierne. Belysningen i h. t vejreglerne.
Langs fordelingsvejen placeres gadebelysningen langs begge vejsider i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen.
Langs stamvejene placeres vejbelysningen i rabatarealet i samme side som fortovsarealet.
Langs boligvejene placeres vejbelysningen i rabatarealet i samme side som træerne.
 
5.18Der skal placeres træer langs vejene:
Langs begge sider af fordelingsvejen skal der placeres opstammede seljerøn i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen. Ramblaen udlægges i græs med forårsløg og beplantes med japanske kirsebærtræer.
Langs stamvejene placeres mindre, blomstrende træer i min. str. 12-14 f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko) paradisæble eller tjørn i rabatarealet i samme side som fortovsarealet.
Langs boligvejene placeres mindre, blomstrende træer i min. str. 12-14 f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko) paradisæble eller tjørn i rabatarealet i samme side som vejbelysningen.
 
 
 
 
Det er intentionen at beplantningen omkring vejudlæggene skal være identitetsskabende for lokalplanområdet. Det skal være en grøn oplevelse at færdes både som bilist, cyklende og gående i området. Vejtræer og græsrabatter vil skabe en grøn udstykning, med blomstrende træsorter, der vil give karakter til området.
Vejvand fra fordelingsvejen afledes, hvor det er teknisk muligt, via åbne grøfter/kanaler til regnvandsbassiner
Vejvand fra de primære lokal veje afledes til nedsivning i regnbede. Overløb fra regnbedene ledes til regnvandsbassinerne.
 
 
6.1Der anlægges minimum 2 p-pladser pr. bolig i åben-lavt byggeri. 
 
6.2I områder med tæt - lav bebyggelse skal der etableres 1,5 p-plads pr. bolig med individuel parkering eller 1 parkeringsplads pr. bolig og 0,5 parkeringsplads pr. bolig som fællesparkering.
 
Parkeringskrav i henhold til Horsens Kommunes parkeringsnorm.
7.1Området skal tilkobles den kollektive varmeforsyning.
 
7.2Vandforsyning skal ske fra Horsens Vand A/S.
 
7.3Området seperatkloakeres efter anvisning fra Teknik og Miljø og Horsens Vand A/S.
 
7.4Ved nedsivning af regnvand skal der ansøges om tilladelse ved Natur og Miljø, Horsens Kommune.
 
7.5Der anvendes parkarmaturer som vej- og stibelysning i henhold til Horsens Kommunes belysningsplan.
 
7.6Stier skal være belyst.
 
7.7Der skal i området sikres fornøden vandforsyning til brug for brandslukning. Vandforsyningens art og omfang skal afklares med brandvæsenet.
 
 
 
Der løber en naturgasledning gennem området. Omkring ledningen er tinglyste afstandskrav, der er indarbejdet i bebyggelsesplanen.
8.1Bebyggelsen skal følge intentionerne, der er vist på illustrationsplanen, Kortbilag 3 og 4 og beskrevet i redegørelsen. Den omtrentlige størrelse på boligområderne fremgår af bilag 3.
 
8.2Ny bebyggelse skal underordne sig følgende byggelinier:
Stamveje min. 5 meter fra vejskel.
Boligveje min. 2,5 meter fra vejskel.
Gasledningen 12 meter på hver side.
Derudover er der udlagt byggelinjer i forhold til mosen på 25 meter, som vist på kortbilag 3.
 
8.3Boligerne må maksimalt have en højde på 8,5 m, regnet fra naturligt terræn. 
 
8.4Områdets naturlige terræn skal søges bevaret. Der må terrænreguleres +/- 0,5 meter. Regnvandsbassiner og vejudlæg er undtaget. Der henvises til Horsens Kommunes vejledning 'Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde'.
Ved nedsivning af regnvand skal der ansøges om tilladelse ved Natur og Miljø, Horsens Kommune.
 
8.5Der må ikke opføres bygninger uden for boligenhederne vist på bilag 3. Hver grundejerforening må dog opføre 1 mindre bygning i 1 etage på op til 25 m2 til redskaber til vedligehold af områdets fælles grønne arealer. Bygninger over 10m² vil kræve en byggetilladelse.
 
Bebyggelsen skal følge principperne, der vises på kortbilag 3 og 4.  Den nordlige del af planområdet udlægges til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i 2 etager  med en maksimum bygningshøjde på 8,5 meter samt et grønt friareal. Der kan etableres legeplads og mindre boldbaner for områdets beboere. Den sydlige del af lokalplanområdet udlægges i en mere åben, grøn struktur, der orienterer sig mod det rekreative område med regnvandsbassiner mod syd. Bebyggelsen kan her opføres som åben-lav, tæt-lav bebyggelse eller sokkelhuse på storparceller. Bebyggelsen kan opføres i op 2 etager med en maksimum bygningshøjde på 8,5 meter.
Mellem boligenhederne er der rekreative passager, som parcellerne grænser op til.
Terrænreguleringer skal udformes som naturlige skråninger uden brug af støttemure og stensætninger, så området bevares det oprindelig terræn så vidt muligt.
9.1Facader og tagflader må ikke udføres med reflekterende materialer eller blændende overflader.  Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede tagsten.

 
9.2Som tagmateriale kan vælges begrønnede tage, tagpap eller sten i mørke eller røde farver.
 
9.3Tage kan etableres som sadeltage, flade tage eller tage med ensidig taghældning.
 

9.4Facader skal fremstå i tegl, natursten, træ eller som pudset/vandskuret overflade.

 
9.5Solvarme- eller solcelleanlæg skal udføres med antirefleksbehandlet overflade og være parallelle med tagflader og/eller facader.
 

9.6Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til "Regulativ for Husholdningsaffald" og være afskærmet set fra vejen. Afskærmningen kan bestå af beplantning eller et fast hegn, der harmonerer med husets arkitektur og materialeholdning.

 
 
 

Bebyggelsen vil danne en delvist afrundning af Tyrsted mod det åbne land. Begrundelsen for den nævnte materiale- og farveholdning er ønsket om at bebyggelsen vil falde så naturligt og diskret ind i landskabet, samt at der opnås en sammenhængende helhed i udstykningen.
10.1Private haver skal afgrænses af levende hegn, såsom hække eller anden beplantning.
 
10.2Alle hegn i skel må kun etableres som levende hegn. Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres mindst en 0,3 meter fra skel.
 
10.3 Ved etablering af tæt - lav boligbebyggelse skal der indrettes opholds - og legeområder i de grønne fællesarealer.
 
10.4Der skal plantes seljerøn som allébeplantning i begge sider af fordelingsvejen. Ramblaen skal etableres med græs, forårsløg og  japanske kirsebærtræer. Plantningen af disse træer er en del af byggemodningsprojektet/færdiggørelsen.
 
10.5Der skal plantes blomstrende vejtræer i den ene side af primær og sekundære lokalveje, f.eks.  japansk prydkirsebær(prunus umineko) paradisæble eller tjørn. Plantningen af disse træer er en del af byggemodningsprojektet/færdiggørelsen.
 
10.6Der skal etableres en støjvold langs lokalplanens sydlige afgrænsning, som beplantes.
 
10.7De fælles friarealer skal fremstå grønne og henligge i græs med grupper af mindre blomstrende træer, som paradisæble, valnød, æble eller kirsebær. 
 
10.8De rekreative arealer må ikke udstykkes og skal fremtræde som fælles for området i sin helhed.
 
10.9Regnvandsbassiner indgår i de rekreative arealer og skal fremtræde som fælles for området i sin helhed.
 
10.10Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til Regulativ for Husholdningsaffald og være afskærmet, set fra vejen. Afskærmningen skal bestå af beplantning eller et fast hegn/mur, der harmonerer med byggeriets øvrige arkitektur og materialeholdning.
 
10.11Der kan indenfor lokalplanens friarealer opstilles midlertidig fjernvarmeforsyningsanlæg, på op til 30M², for hver 20 ejendomme i lokalplanområdet.
 
 
  
 
 
Lokalplanområdet grænser op mod det åbne land og vil opleves fra det omgivende vejnet og landskab. Det er derfor væsentligt at udstykningen formidler overgangen mellem bebygget og ubebygget areal nænsomt.
Ved etablering af beplantningsbælter og træer langs veje skabes der en grøn karakter i området.
Varmeforsyningsanlægget skal være beklædt med sortmalet vandret ru træbræddebeklædning og have fladt tag.
Der skal udarbejdes en fjernelsesdeklaration med krav om at området reetableres i overensstemmelse med lokalplanens øvrige bestemmelser. Dette skal ske i byggetilladelsen.
Arealerne rundt om anlægget skal vedligeholdes i minimum 1 meters bredde mindst 2 gange årligt, af ejeren af anlægget.
 
11.1Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret: de i §10 fælles- og friarealer og beplantning i overensstemmelse med udstykningsplanens principper.
 

12.1Der skal oprettes en separat grundejerforening for hver boligenhed i udstykningen.

 

12.2Der er medlemspligt for alle boliger inden for lokalplanområdet.

 

12.3Andelsboliger og/eller ejerlejligheder repræsenteres iht. sine vedtægter og i forhold til det antal boliger vedkommende repræsenterer. Tilsvarende forholdes for så vidt angår udgiftsfordelinger.

 

12.4Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af grønne arealer, når disse er anlagt. Overtagelsen kan ske etapevis i takt med områdets udbygning.

 

12.5Kommunen kan til enhver tid kræve grundejerforeningen oprettet. Grundejerforeningen er berettiget og forpligtet til vedlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier og grønne arealer.

 

12.6 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Byrådet. 

 

12.7Kommunen kan også kræve at foreninger optager tilgrænsende ejendomme/områder i foreningen.
 

Det kan være mest hensigtsmæssigt at oprette en separat grundejerforening eller tilsvarende for områder, som anvendes til tæt - lav boligbebyggelse. Organisationsformen afhænger af om der er tale om andelsboliger, ejerboliger eller andet.
I salgsvilkårene vil Horsens Kommune kræve, at grundejerforeningen vederlagsfrit tager skøde på områdets  fællesarealer og andre fællesanlæg.  
Grundejerforeningen overtager arealerne, når området efter Horsens Kommunes vurdering er tilstrækkeligt udbygget, dog senest når halvdelen af grundene er bebygget.
13.1Private servitutter der er uforlignelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
Der løber en naturgasledning gennem området. Omkring ledningen er tinglyste afstandskrav, der er indarbejdet i bebyggelsesplanen. Der er fastlangt en bygge - og anlægslinje på 12 meter fra gasledningen midte på begge sider. Se kortbilag 3.
 
På matrikelnumrene indenfor lokalplanens afgrænsning er tinglyst en række servitutter. De servitutter, der er tinglyst på matrikler i lokalplanområdet, er gennemgået.
Der løber en naturgasledning gennem området. Omkring ledningen er tinglyste afstandskrav, der er indarbejdet i bebyggelsesplanen. Der er fastlangt en bygge - og anlægslinje på 12 meter fra gasledningen midte på begge sider. Se kortbilag 3. 
15.1Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører i sig selv ikke pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen og den hindrer ikke en fortsat lovlig anvendelse af en ejendom.
15.2Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 15. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
15.3Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.
http://lokalplaner.horsens.dk/dk/2015-14---boliger-oernstrup-moellevej-horsens/2015-14---boliger-oernstrup-moellevej-horsens.htm

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer