Velkommen til Horsens Planportal
2015-10 - Boliger og erhverv, Havnetrekanten, Horsens

Kystnærhedszone

Efter Planlovens § 16, stk 3 og 4, stilles der særlige krav til redegørelsen til lokalplaner i kystnærhedszonen. Området ligger indenfor de kystnære dele af byzonen, hvorfor der skal redegøres for den visuelle påvirkning af landskabet.

De to boligtårne, der er på op til 12 etager vil påvirke kystlandskabet, da de vil være synlige fra fjorden. Kontorbygningen mod vest vil ligge skjult bag disse to bygninger, og har heller ikke i sig selv en højde, der vil påvirke kystlandskabet væsentligt.  På havneområder er høje bygninger ikke fremmede, da der i forvejen er siloer og høje skorstene. Således er Danafeeds højeste bygning et par og tredive meter højt, og Hornsyld Købmandsgårds ca. ti meter højere. Hornsyld Købmandsgårds skorsten er ca. 80 meter høj. Den højeste del af de nye bygninger vil blive ca 42 meter. Da bygningerne samtidig er udformet med smalle bygningskroppe i lighed med siloer, er det Horsens Kommunes opfattelse, at de nye bygninger vil falde naturligt ind i omgivelserne, og ikke påvirke kystlandskabet negativt. Se visualisering.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer