Lokalplanens indhold

For at fastholde bygningsanlæggets bevaringsværdi, har lokalplanen bestemmelser om, at bygningerne skal bevares med deres oprindelige karakter i forbindelse med ombygning og renovering med de røde teglmure, røde tage, hvide vinduer, træværk mv.

Der kan indrettes op til 25 boliger i det tidligere plejehjem. Heraf må max. 5 lejligheder være 1-værelses lejligheder.

Områdets disponering med de centralt placerede parkeringspladser og de grønne arealer mellem husene, ejer mange kvaliteter, der bør fastholdes. Beplantning omkring det tidligere plejehjem skal bevares i det omfang, den kan indgå i den nye anvendelse. Udgåede træer skal fjernes og nye træer plantes, så den frodige karakter føres videre.

De grønne arealer kan tilføres nye anvendelsesmuligheder i form af lege- og opholdspladser, frugtlunde og evt. små havelodder.

Området vil forsat have vejadgange fra Skanderborgvej. Lokalplanen fastlægger, at der indenfor delområde 2 (det tidligere plejehjem) skal etableres 1 p-plads pr. bolig til 1- og 2-værelses boliger og 1½ p-plads til 2- og 4-værelses boliger, mens den det nuværende parkeringsudlæg fastholdes i delområde 1.

Lokalplanområdets delområder

Rekreative forhold

Omfanget af de grønne arealer gør det muligt at tilvejebringe virkelig gode rekreative forhold. Hvis Gedved Sø bliver en realitet, vil det yderligere tilføre området rekreative kvaliteter.

Bæredygtighed

Genanvendelse af eksisterende bygninger til ændret formål er i sig selv bæredygtigt.

Mellem bygninger og grønne arealer er centralt placerede parkeringspladser. Dette giver plads til sammenhængende grønne områder. Denne struktur bør videreføres

Nord for det tidligere plejehjem er en stor parkeringsplads, hvor der med fordel kunne anlægges enkelte plantebede mellem p-arealer

På området er kroge med frodig bevoksning, hvis karakter skal bevares, og hvor der kan indrettes opholds,- legepladser mv. 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer