Samlet vurdering af støj

Støjen fra de store koncerter mellem ringmuren og Viborgvej overskrider forskriftens grænseværdi på 90 dB(A) væsentligt. De store koncerter kan afholdes på alle ugens dage, og de vil normalt ikke afsluttes tidligere end kl. 23.00. Der kan således være et antal arrangementer søndag til torsdag, som afsluttes senere end kl. 23.00. Det høje støjniveau og tidspunkterne for koncerterne vil medføre væsentlige gener for Fængslets nærmeste naboer.

Andre koncerter og Horsens State Prison Motorcycle Festival, hvor der også er musik på arealet mellem ringmuren og Viborgvej, kan også give høje støjniveauer ved boligerne på Viborgvej, men da der er tale om mindre publikum, vil musikkens lydniveau også typisk være lavere, og det vurderes, at støjniveauet ved disse arrangementer ikke vil overstige de 90 dB(A) fastsat i forskriften.

Koncerter og andre arrangementer i Fængselsgården vil ikke medføre tilsvarende støjbelastning i omgivelserne, fordi afstanden til nærmeste boliger er større og fordi ringmuren virker som støjskærm, og det forventes, at forskriftens grænseværdi på 90 dB(A) kan overholdes.

Den daglige drift af Fængslet og Messer vurderes ikke at give anledning til støjgener i omgivelserne.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer